"Jeg vil gerne fortælle dig, at jeg siden kurset i begyndelsen af marts har været så berørt og har fået en meget klarere forståelse af tilknytningens altafgørende betydning for alt i vores liv, alle vores forhold, alle vores relationer hele tiden. Det har fulgt mig hver dag og hjulpet mig med at forstå og navigere i det sociale bedre siden da – så TAK for det intensive kursus… jeg har anbefalet det varmt til højre og venstre og vil gerne støtte udbredelsen af en sådan dybere forståelse. Min oplevelse er, at han (Gordon Neufeld) arbejder og forsker fænomenologisk, så de ord og begreber, han anvender i sine foredrag, bringer mig i kontakt med virkeligheden på en frugtbar måde – ja, jeg sidder og får gåsehud, mens jeg skriver det her, for den forståelse, han formidler, gør rigtig godt!! K.D., Forælder
"Mange tak for et fantastisk kursus. Deltagelsen på kurset har givet mig rigtig meget med hjem. Både til den måde, jeg opdrager mine børn på som forælder, og til mig selv og den måde, jeg kommunikerer med min omverden på. Jeg har i det hele taget fået en masse redskaber til at begå mig bedre i min hverdag og opnå bedre forståelse hos børn og voksne, hvilket jeg kan gøre god brug af i mit faglige liv, hvor det er vigtigt at få en god kontakt og få kommunikeret og blive forstået på en ordentlig og ligeværdig måde. I mit familieliv har jeg også prøvet tingene af og oplever, at jeg undgår trælse og lidt magtesløse situationer, hvor man som forælder let kommer til at 'overmande' sin familie." - D.M., Forælder
"Det, der rørte mig ved kurset, var det hjertesprog, der blev talt både af Gordon Neufeld og dig (Grete), kombineret med en stor og dyb viden om de komplekse forhold, der er os mennesker imellem. Det var et meget ligetil og enkelt sprog, der blev brugt, og jeg oplevede, at der var en dyb forståelse af barnet. Barnet bliver set, hørt og forstået på et dybere plan, hvor det ikke handler om overfladisk at irettesætte. Der er mange nuancer, lag og vinkler i viden om barnet, som gør, at vi som forældre får mulighed for at give vores barn oplevelsen af at blive mødt. Noget så elementært som at vide, at man skal bygge bro til et andet menneske, før der kan opstå dialog og kontakt, har været en stor øjenåbner for mig i mit forhold til mine teenagerbørn." I.K., Forælder
"For mig har kurset været skelsættende i forhold til min 3-årige datter. Den altafgørende tilknytning og relation er blevet meget nemmere nu, hvor jeg har teori og praktiske redskaber til at forstå, hvorfor og hvordan en tæt relation skal plejes for at blive opretholdt. Ligeledes har det været en øjenåbner for mig, at det lille barn kun kan have en tæt tilknytning i gang af gangen, og efter kurset er det blevet så meget nemmere at aflevere i børnehave, når jeg giver slip på min tilknytning for en stund, og min datter kommer i god kontakt med pædagogen, inden jeg siger farvel. Jeg bruger det, jeg har lært, hver dag til alle mine børn, men også i andre relationer i løbet af dagen." A.D.B., Forælder
"Jeg har været meget glad for kurset i Neufelds udviklingspsykologi. For mig er det tydeligt, at han taler ud fra sine iagttagelser af virkeligheden og ikke ud fra noget teoretisk udtænkt. Der er tale om forhold, som alle genkender fra deres liv, og det lys Neufeld kaster på fænomenerne skaber en klarhed og oplevelse af sammenhæng, som er guld værd for forståelsen af mine og andres relationer og åbner for nye frugtbare handlemuligheder." Z.M.P., Pædagog
Gordon Neufeld: "Giv slip på ønsket om at finde løsninger på problemer. Læn dig i stedet tilbage og lad dig oplyse, og opdag, at du spontant begynder at finde din egen vej."