Neufeld Institute Danmark er den officielle danske afdeling af The Neufeld Institute — en international non-profit organisation dedikeret til at hjælpe voksne med at forstå de børn, de har ansvaret for.
Forældreskab og professionelt arbejde med børn handler i sin kerne om relationer. Vores tilgang hviler på den forståelse, at børn ikke har brug for at blive formet, styret eller rettet. De har brug for de rette betingelser for at kunne hvile i en tryg relation til deres voksne, så deres naturlige udvikling kan udfolde sig.

Vi arbejder ud fra en grundlæggende overbevisning: Børn er skabt til at vokse op i en tryg relation til de voksne, der har ansvaret for dem. Når den relation er stærk, folder udviklingen sig ofte spontant. Når den er belastet, bliver meget andet vanskeligt.
Vores mission er at anvende udviklingsvidenskab til at gøre børn begribelige for de voksne, som de er betroet til. Vi ønsker at føre denne forståelse ud til de mennesker og institutioner, der former børns liv — forældre, undervisere og pædagoger — og forankre den i det danske sprog og den danske kultur.

Udvikling er en naturlig udfoldelse af menneskeligt potentiale. Børn behøver ikke at blive formet, styret eller rettet; de har brug for trygge relationer som fundament for deres modning. Når vi sikrer denne trygge base – fremfor at kæmpe mod symptomer på umodenhed – skaber vi de bedste betingelser for barnets naturlige udvikling.
Vi formidler Dr. Gordon Neufelds tilknytningsbaserede udviklingstilgang — en sammenhængende model, der forener over 50 års klinisk erfaring med dybdepsykologi, tilknytningsteori og moderne hjerneforskning. Hans arbejde tilbyder et alternativ til tidens fokus på adfærdsregulering og hjælper forældre og professionelle med at genfinde deres naturlige intuition. Tilgangen formidles gennem mere end 30 kurser, der gør komplekse udviklingsmæssige sammenhænge begribelige i hverdagen.

Jesper Conrad er Danish Language Director for Neufeld Institute Danmark og CEO-in-training (kommende direktør) for moderorganisationen Neufeld Institute Foundation. Han er optaget som Faculty Intern under Dr. Gordon Neufeld — et intensivt mentorforløb, der er en forudsætning for at indgå i instituttets faculty.
Som CEO-in-training varetager Jesper den administrative drift, platformudvikling og global markedsføring, så Dr. Gordon Neufeld kan koncentrere sig om forskning, undervisning og videreudvikling af teorien.
Neufeld Institute Danmark bygger på et fundament skabt af Grete Lyngdorf, der som Danish Language Director har arrangeret kurser siden 2008 i Skanderborg, København, Roskilde, Odense og Vejle — og har i den periode nået ud til et stort antal danske forældre og professionelle.
Dr. Gordon Neufeld har besøgt Danmark fire gange: i 2014 med "Heart Matters — Science of Emotion", i 2015 med "Relationship Matters" og "Rest, Play, Grow", i 2016 med "Attachment — Back to the Basics" og "Alpha Children", og i 2018 med seminarer om sensitivitet og hypersensitivitet samt skolemodenhed og lærelyst.
Grete var desuden med til at oversætte Dit barn har brug for DIG til dansk og er fortsat facilitator i Danmark og afholder kurser fra tid til anden. Det samme gør Kirstine Enggaard, som Grete har været mentor for.
I dag vinder tilgangen indpas i stadig flere pædagogiske miljøer i Danmark. Læs for eksempel BUPL-artiklen 'Mere tilknytning, tak: Sådan kan pædagoger styrke børnefællesskaber', hvor Gordon Neufelds bog Dit barn har brug for DIG anbefales som faglig læsning for pædagoger.
BUPL-artiklen bygger på Simone Weng Facondinis forskningsartikel ’Børnefællesskaber – et pædagogisk ideal eller en trussel mod trivsel’, som er udarbejdet sammen med Sara Dørken Christiansen, der er cand. pæd. psyk. og adjunkt på VIA. Artiklen er udarbejdet for Forskningscenter for didaktik og pædagogik. Simone er Cand. pæd. Psyk., lektor og underviser på efter- og videreuddannelsen på VIA UC. Hun har særligt fokus på børnefællesskaber, der er jævnalderorienterede, relationsklare voksne, der skaber følgeskab og samhørighed med børnene, tilknytningsteori, intersubjektivitet, selvfornemmelser og mentalisering.
Gordon Neufelds udviklingstilgang indgår desuden i studieordningen på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet, hvor både Dit barn har brug for DIG og Neufeld Institute Faculty Deborah MacNamaras Barnets udvikling gennem tilknytning og leg er en fast del af pensum.
