De udviklingsmæssige og psykologiske rødder til aggressionsproblemet
5 lektioner · 6 timer 32 min · 625 kr.
Aggressionsproblemer har dybe rødder i instinkt og emotion og lader sig derfor ikke ændre med almindelig disciplin. Dr. Gordon Neufeld afdækker disse rødder og gennemgår, hvordan man kan tage fat på dem. Bag tilgangen ligger hans lange erfaring med aggressive børn og voldelige unge.
Principperne gælder børn i alle aldre og i alle sammenhænge: hjemme, i skolen og i behandling.

Aggression er et af de ældste og sværeste menneskelige problemer, og hos børn ser det ud til at være stigende. Det, der fanger vores opmærksomhed, er de mest krænkende handlinger. Men det, der virkelig bør vække bekymring, er den bølge af angrebsenergi i og mellem vores børn, som bryder ud i deres samspil, deres musik, deres sprog, deres leg, deres spil og deres fantasier.
De fleste forældre og lærere møder aggression i en eller anden form: raserianfald, udbrud, grovhed, grimt sprog, uhøflige gestus, fjendtlighed, racisme, hån, nedgørelse, mobning, slagsmål, ydmygelse, øgenavne, glæde ved andres vold – og de former, der rettes mod en selv: dødsønsker, selvskade og selvnedgørelse. Børn med aggressionsproblemer har ikke gavn af traditionel adfærdsregulering.
Nøglen til at forstå aggression er at komme forbi den krænkende adfærd til barnets emotionelle oplevelse, og til det, der mangler i barnets bearbejdning og funktion. Gordon definerer aggression emotionelt: at blive bevæget til at angribe. Bag angrebsimpulserne ligger frustration, og den vækkes først og fremmest af forpurret nærhed til dem, barnet er knyttet til. Først når problemets rødder bliver mødt, kan der for alvor tages fat på aggressionen.
Se klip fra kurset med Dr. Gordon Neufeld
Materialet kan bruges bredt og er relevant for alle, der har med børn og unge at gøre. Kurset tages af lærere, psykologer, rådgivere, psykiatere, socialrådgivere, praktiserende læger, skoleledere, medarbejdere i kriminalforsorgen, plejeforældre, sundhedsplejersker, terapeuter og familiebehandlere.
Forældre kan bruge materialet direkte, og tager man kurset, mens børnene er små, kan det forebygge større problemer senere. Materialet bruges også i efteruddannelse i skoler og i lokalsamfund til alle, der har med aggression og vold at gøre – fra politi til pædagoger.
Kurset kræver ingen forudgående uddannelse.
De udviklingsmæssige og psykologiske rødder til aggressionsproblemet
Hvordan man genkender aggression i dens mange former
Rundkørselsmodellen for aggression brugt til forståelse, vurdering og indgreb
Rødderne til kønsforskellene i aggression
Hvordan man læser aggression
Den præfrontale cortex' rolle i at håndtere frustration
At skelne mellem at håndtere episoder og at tage fat på aggressionens rødder
Hvorfor aggression er det modsatte af tilpasning
Hvorfor aggression er stigende blandt børn, og hvorfor aggression indgår i så mange syndromer og forstyrrelser
Syv virksomme indgrebspunkter ved aggressionsproblemer
Hvorfor konventionel adfærdsregulering forværrer aggressionsproblemer
Hvordan man håndterer personlige angreb
Kurset består af fem lektioner, hver med en forelæsning af Dr. Gordon Neufeld med danske undertekster; lektion 3 og 4 hører sammen. Til hver lektion hører et arbejdsark. Derudover er der ekstramateriale: to bonusforelæsninger, fire samtaler med spørgsmål og svar med Gordon og Tamara Strijack og en artikel af Lisa Weiner.
Lektion 1 — Aggression som et emotionelt problem
Gordon bygger videre på teoretikere fra det forrige århundrede og på nyere viden fra neurovidenskaben og viser, hvorfor aggression må ses gennem tilknytning og emotion, hvis der skal findes varige løsninger – uanset hvilken form aggressionen tager. Han definerer aggression emotionelt som at blive bevæget til at angribe og gennemgår de mange former, angrebsenergien kan tage, også angreb rettet mod en selv.
Lektion 2 — Gordon Neufelds rundkørselsmodel for aggression
Gennembruddet kommer med erkendelsen af, at frustration kan føre til andet end aggression: til forandring eller, når intet kan ændres, til tilpasning. Aggression opstår, når barnet ikke mærker afmagten i det, det står over for, og angrebsimpulserne ikke tempereres af blandede følelser. Modellen er enkel at bruge og viser både, hvor det går galt, og hvor der kan gribes ind, uanset alder, sted og rolle.
Lektion 3 — At tage fat på aggressionsproblemer: de syv centrale indgreb
Som med ukrudt er opgaven at fjerne problemet ved roden og ikke kun midlertidigt fjerne de krænkende symptomer. Det kan gøres på flere måder, afhængigt af rolle og relation. Emnet er delt over to lektioner. Her gennemgår Gordon de første tre indgreb: at mindske den adskillelse, barnet står over for, at give sikre afløb for angrebsimpulserne og at give konstruktive afløb for uforløst frustration.
Lektion 4 — De syv centrale indgreb (fortsat)
Gordon gennemgår de sidste fire indgreb: at fremme et sundt forhold til frustration, at gøre det trygt at føle, at hjælpe barnet med at føle afmagten i det, det står over for, og at hjælpe med at finde det, der tempererer angrebsimpulserne. Leg og emotionelle legepladser får en central plads.
Lektion 5 — At håndtere episoder: faldgruber og retningslinjer
De fleste reaktioner på aggression virker ikke på længere sigt, fordi de enten ikke ændrer aggressionens rødder eller uforvarende forstærker det, der går forud for den. Opgaven er at håndtere episoder uden at gøre tingene værre og samtidig lægge grunden for de indgreb, der kan gøre en varig forskel. Gordon gennemgår seks almindelige faldgruber og retningslinjerne for at håndtere episoder.
Bonusforelæsning 1 — Tilknytning og aggression
En grundigere gennemgang af, hvordan forpurret nærhed i tilknytningen er den primære kilde til angrebsenergi, og hvordan aggression opstår af en emotionel perfekt storm, som peer-orientation (jævnalderorientering: at barnet orienterer sig efter jævnaldrende i stedet for de voksne) er et tydeligt eksempel på.
Bonusforelæsning 2 — Problemer, der hænger sammen med aggression
Aggression fanger vores opmærksomhed, fordi den krænker vores følelse af, hvad der er rimeligt, men et aggressionsproblem står aldrig alene. De samme grundlæggende dynamikker kan også give alarmproblemer af alle slags, mobning, depression og selvmordsimpulser. Det peger på den fællesnævner, der skal tages fat på.