Alarmspektret

Alarmspektret

Gordon Neufelds kursus The Alarm Spectrum med danske undertekster

4 lektioner · 5 timer 12 min · 500 kr.

Alarmspektret dækker et stort og vanskeligt område. Det berører de fleste børn og voksne og ligger bag en lang række forvirrende syndromer, blandt andet angst, uro og opmærksomhedsproblemer. Nøglen til at vende symptomerne er at forstå deres dybe rødder i tilknytningens instinkter og emotioner.

Dr. Gordon Neufeld forbinder prikkerne ud fra en relationel og udviklingsmæssig tilgang og med ny viden fra neurovidenskaben. Han viser et komplekst menneskeligt alarmsystem, der ikke kun kan give angst, men også en række tilsyneladende urelaterede syndromer og symptomer, hvor der ikke er nogen følelse af nervøsitet.

Alarm-Spectrum-Icon-White-Background

Om kurset

Symptomer så forskellige som angst og jagten på adrenalin kan placeres på ét kontinuum, der dannes af styrken af tilknytningsalarmen på den ene side og den emotionelle forsvarethed på den anden. Det nye blik på et gammelt problem åbner for naturlige og intuitive indsatser, der kan bruges i alle sammenhænge og i alle aldre. Symptomerne er udbredte og mangeartede, men vejen til at gøre en forskel er overraskende entydig og enkel.

Indsigterne gælder i hjemmet, i skolen og i behandling og i alle aldre, fra spædbarn til alderdom. Som altid ser Gordon på, hvordan problemerne udvikler sig i barndommen og ungdommen, som grundlag for heling og behandling gennem hele livet.

Kurset består af fire forelæsninger på omkring en time og 20 minutter hver. Dertil kommer et supplement om social angst og et kort supplement om hypersensitivitet og alarm.

Se klip fra kurset med Dr. Gordon Neufeld

Hvem er kurset til?

Kurset henvender sig først og fremmest til fagfolk og undervisere: pædagoger, lærere, psykologer, terapeuter og andre, der arbejder med børn og unge. Materialet er også relevant for forældre og for at forstå sig selv.

Kurset kræver ingen forudgående uddannelse.

Kurset dækker blandt andet:

  • Det menneskelige alarmsystems formål og betydning

  • Hvordan alarmsystemet ser ud, når det fungerer optimalt

  • Sprogets rolle i at skabe – og vende – den manglende indsigt i alarmsystemet

  • Følelsernes overraskende rolle i at få alarmsystemet til at fungere

  • Alarmsystemproblemernes mange ansigter, herunder de tre klassiske syndromer

  • Den emotionelle forsvarethed, der skaber symptomer, som sjældent bliver genkendt som alarm

  • Hvad der har ændret sig i dagens samfund, så der udløses så meget alarm

  • Hvordan alarmproblemer kan genkendes fra småbarnsalderen

  • Hvordan man bedst griber ind over for og behandler alarmproblemer, uanset hvordan de viser sig

Kursusindhold

Kurset består af fire forelæsninger og to supplementer af Dr. Gordon Neufeld med danske undertekster. Derudover er der ekstralektioner med videoer, artikler og boganbefalinger, som Neufeld Institute har udvalgt.

  • Lektion 1 — Alarmsystemet og hvordan det virker
    Af de omkring tolv "systemer", biologien normalt taler om, er alarmsystemet langt det mest komplekse og mindst forståede. Der er i dag nok viden til at forbinde prikkerne og se et af kroppens mest sårbare og betydningsfulde systemer – et system, vi alle er dybt påvirket af, hvad enten vi ved det eller ej. At kende formålet med et velfungerende alarmsystem er grundlaget for at forstå, hvad der kan gå galt og hvorfor. Et gennemgående tema er sprogets rolle i at få adgang til en intuitiv forståelse.

  • Lektion 2 — Alarmspektrets tre klassiske syndromer
    Når de vigtigste kræfter i alarmsystemet er forstået, kan de tegnes ind på et kontinuum. Det giver de tre klassiske syndromer i alarmspektret, som viser sig i barndommen og gennem hele livet. Hvert syndroms kendetegn, tegn og symptomer gennemgås. Mange af de træk, vi tilskriver personligheden, er afledninger af disse alarmbaserede syndromer, og de kan vendes.

  • Lektion 3 — Tre grundlæggende årsager til, at alarmen stiger i dagens samfund
    Alarmen ser ud til at stige i vores samfund, og med den de alarmbaserede syndromer. Gordon fører den stigende alarm tilbage til tre grundlæggende problemer i tilknytningens infrastruktur og i de emotionelle dynamikker – i samfundet som helhed og i det enkelte menneske. At forstå kilderne til alarm er udgangspunktet for at tage hånd om den, både i hjemmet og i klassen og hos det enkelte menneske.

  • Lektion 4 — De mest lovende indsatser over for alarmbaserede problemer
    De fleste indsatser, hvad enten de er medicinske, kognitive eller adfærdsmæssige, er forsøg på at slukke for alarmen eller dæmpe dens virkninger, uanset om vi er klar over det. Når de virker på symptomerne, kan de også drive tvangshandlinger og afhængighed. Gordon peger på de sikreste måder at mindske alarm og håndtere symptomer på, men fokus er på to typer indsatser, der rummer størst mulighed for at mindske alarmen ved kilden og for at hjælpe hjernen med at bearbejde den. De sammenlignes med de fremherskende indsatser på området.

  • Supplement — Social angst
    Med de fire forelæsninger som grundlag ser Gordon nærmere på social angst og beslægtede problemer. Han stiller en medicinsk diagnosetilgang over for den naturlige model for alarm og ser på generthed som en tilknytningsdynamik, adskilt fra alarm. Tilgangen kan være en helt anden, når generthed er den primære dynamik. Blandt de syndromer, der gennemgås, er præstationsangst, eksamensangst, syndromet med det forestillede publikum (imaginary audience), selektiv mutisme og agorafobi.

  • Supplement — Hypersensitivitet og alarm
    Hvorfor er de hypersensitive så alarmerede? Ved hypersensitivitet kan hjernens sensoriske filtre ikke indstilles nuanceret. Hjernen bliver overbelastet og kan hverken tyde følelserne eller forbinde dem med den adskillelse, barnet står over for. Gordon ser på, hvorfor tilknytningerne ofte bliver overfladiske, hvorfor alfainstinkterne sættes i spil, og hvorfor alarmen så ofte forbliver uløst. Et kort supplement på ca. 15 minutter.