Dette er anden del af Deborah MacNamaras serie i tre dele om det sensitive (»orkidé«-)barn. Første del tegnede et billede af det sensitive (»orkidé«-)barn. Betegnelsen »orkidébarn« bygger på et sprog, der traditionelt er blevet brugt i en del litteratur om forældreskab. Den bruges her som en beskrivende metafor og med omhu, så den ikke bliver til en etiket.
Hvad er det, man typisk står over for, når man er forælder til sensitive børn?
Der er en række vanskeligheder ved at være forælder til sensitive børn, fordi de er så modtagelige for sanseindtryk. De er markant anderledes end deres mere ukomplicerede jævnaldrende og kræver særlig opmærksomhed fra dem, der tager sig af dem. Forældre til sensitive børn fortæller mig, at det kan være svært at have et barn, der virker så reaktivt sammenlignet med andre. De tager ofte barnets adfærd på sig og tror, at det er deres skyld, i stedet for at forstå, hvor let deres barn bliver oprørt af omgivelserne. Forældre til sensitive børn har svært ved at beskrive de forskelle, de ser hos deres barn, for andre voksne. Forældrene bliver ofte stemplet som overbeskyttende og bliver let misforstået. Det er heldigt for mange orkidébørn, at den ene eller begge forældre måske selv er sensitive, så de lettere kan forstå deres barn.
1. Jo mere sensitivt barnet er, desto lettere bliver det oprørt.
Med det sensitive barns forhøjede modtagelighed er det ikke overraskende, at det let kan blive overvældet og overstimuleret af sine omgivelser. Det gælder især i de tidlige år, hvor hjernen er umoden og mere sårbar over for at blive overbelastet af sanseindtryk. Som en mor fortalte om sin sensitive fireårige:
Jacob holdt så meget af sin musiklærer, at da hun måtte flytte sin undervisning, fulgte vi efter hende fra det solbeskinnede klasselokale nær vores hjem til det mørke kælderlokale på det musikakademi, hvor hun nu underviste. I den første time kunne Jacob ikke falde til ro og blev ved med at løbe ud ad døren. I den anden time blev han så urolig, at han hoppede op og ned og landede på læreren. En dag senere, da han var rolig, spurgte jeg ham, om der var noget ved det nye lokale, han ikke kunne lide. »Lysene summer,« forklarede han, »jeg kan ikke høre noget på grund af lysene.«
Sensitive børn føler ofte, at de er for meget at håndtere, og den perfekte storm opstår, når de er trætte, sultne og frustrerede på samme tid. Det kan føre til oprørthed og udbrud og til stikkende eller modstræbende adfærd.
Under ideelle forhold tager det et gennemsnitligt barn fem til syv år, før hjernen fuldt ud kan integrere sanseindtryk med stigende hastighed og effektivitet. Når hjernens integration er nået, bør barnet begynde at vise tegn på impulskontrol, afbalancering af sine emotionelle reaktioner og sans for sammenhæng. Sensitive børn kan have brug for et til to år ekstra til hjernens udvikling, afhængigt af hvor sensitive de er, og af deres omgivelser.[i]
Denne mulige forsinkelse i hjernens udvikling har betydning for skolegangen, da impulskontrol og afbalancerede emotionelle reaktioner kommer senere end hos deres jævnaldrende »mælkebøtter«. Selvom de intellektuelt kan være stærke som seksårige, kan deres adfærd virke umoden, med udbrud, oprørthed og manglende selvbeherskelse. Fordi et sensitivt barn er mere modtageligt for ydre stimuli, har de præfrontale områder i hjernen brug for mere tid til at danne de nervebaner, der skal håndtere de ekstra sanseindtryk. I mellemtiden er der større risiko for, at de får diagnoser for opmærksomheds- eller adfærdsproblemer, i stedet for at blive set som de sent udviklede børn, de i virkeligheden er.
2. Jo mere sensitivt barnet er, desto lettere bliver det overvældet af oplevelser.
En af de almindelige fejl over for sensitive børn er at give dem flere sanseindtryk, end de kan håndtere, fordi de er naturligt kvikke. Mere er ikke bedre for et orkidébarn, og det vil sandsynligvis udløse forsvar, der lukker sanseindtrykkene ude. De har ikke brug for at blive udsat for mere stimulation; de har derimod brug for mere tid og rum til at bearbejde den. Muligheder for leg er nogle af de bedste måder at give små børn dette rum på, og når de bliver ældre, kreativ alenetid. Det gamle ordsprog »lidt gør meget« er godt at have i tankerne, når man overvejer deres behov.
Sensitive børn kan også blive overvældet af emotionelt stof. Følelser er sårbart territorium for de fleste mennesker, men endnu mere for orkidébarnet. Emotionelle oplevelser, der involverer frygt, at holde af, glæde, frustration, skyld, skam, ensomhed og afvisning, kan føre til forstærkede reaktioner. Hos små, sensitive børn kan adskillelse være særlig svær, med store udbrud til følge. Raserianfald kan få deres helt eget liv – intense og langvarige, når frustration og aggression eksploderer ud af dem. Samtidig gør deres stærke ønsker og deres evne til at holde af dem sårbare over for store skuffelser. De forestiller sig ofte langt mere, end de kan virkeliggøre, og bliver let frustrerede over deres menneskelige ufuldkommenhed. Deres følelser kan være store, overvældende og ude af kontrol – og derfor har de brug for stærke voksne, der kan hjælpe dem igennem disse storme.
Med tid, tålmodighed og støtte fra voksne omkring dem kan sensitive børn danne et forhold til deres store indre verden. De har brug for navne på deres emotioner og for plads til at udtrykke dem. Det er de nødvendige forudsætninger, før de kan udvikle selvbeherskelse over deres indre verden. Indtil da må de voksne tage ansvar for, at tårerne stadig flyder, og for, at barnet har et blødt sted at lande, når verden føles som for meget.
3. Jo mere sensitivt barnet er, desto større er behovet for stærke, omsorgsfulde tilknytninger til voksne.
En stærk tilknytning til en omsorgsfuld voksen giver hvile og pusterum i en verden, der føles som for meget. Vanskeligheden er, at sensitive børn kan føle, at de er for meget at håndtere – for store i deres reaktioner og for overvældende for dem, der tager sig af dem. Det er afgørende, at de voksne formidler, at de kan tage sig af dem og håndtere deres adfærd og emotioner, og at adskillelse aldrig bruges som konsekvens eller straf.
Sensitive børn har brug for stærke, omsorgsfulde voksne i alfarollen, som de kan knytte sig til for at få tryghed og føring. Voksne må måske gøre sig mere umage for at vinde deres tillid, fordi de er opmærksomme og godt kan gennemskue, når nogen spiller en rolle. Der må være en generøs invitation til relation, præget af varme, glæde og fryd. Voksne må invitere barnet til at være afhængigt af dem, orientere det i dets omgivelser og introducere det for mennesker, der vil tage sig af det, såsom lærere, trænere, tandlæger eller læger. Det, et sensitivt barn har mest brug for, er en voksen, der kan aflæse dets behov og tage føringen i at tage sig af det.
Fortsættes … Læs den sidste artikel i denne serie om det sensitive barn, hvor Deborah giver indsigt i, hvordan vi kan give sensitive børn de bedste betingelser at vokse i.
[i] Neufeld, G. (2013). Level I Intensive: Making Sense of Kids. Neufeld Institute, Vancouver, BC, Canada. www.neufeldinstitute.com.
Skrevet af Deborah MacNamara i 2015 og udgivet på NeufeldInstitute.org
Om forfatteren
Deborah MacNamara, ph.d., er underviser (faculty) ved Neufeld Institute og leder af Kid's Best Bet, et rådgivnings- og familieressourcecenter. Hun er forfatter til Rest, Play, Grow (på dansk Barnets udvikling: Gennem tilknytning og leg), Nourished og børnebogen The Sorry Plane.