Det, der betyder mest

På det seneste har jeg tænkt over, hvor afgørende det er, at jeg viser mine børn, hvor meget de betyder for mig. I vores travle liv, hvor der er så meget, der skal nås, kan de enkle handlinger, der viser vores børn, at de betyder noget, let blive væk i mængden. Vi ved, at vi elsker vores børn, men nogle gange glemmer vi at vise det.

Som Dr. Gordon Neufeld forklarer i sin DVD-serie Power to Parent, begynder børn omkring fireårsalderen at forstå, at mor og far holder af det, de selv holder af. At føle sig betydningsfuld, at betyde noget og at blive værdsat af dem, de er knyttet til, bliver det allervigtigste for børn. Når jeg tænker tilbage på min barndom, ved jeg, at jeg var noget særligt for min far, når han uventet kildede mig og sagde, at han ville komme salt og peber på mig og spise mig! Jeg fnisede og følte mig elsket. Helt ud af det blå kunne min mor give mig et knus og sige: »Jeg har slet ikke set dig i dag!« – selvom jeg havde gået lige under fødderne på hende, mens hun gjorde rent. Som teenager var invitationen til at være sammen med dem der altid. De budskaber fik mig til at føle mig værdsat. Jeg er sikker på, at mine forældre ikke var bevidste om, hvilken virkning de havde på mig; de glædede sig bare over, at jeg var deres barn. Men de knyttede mig til sig; de gav mig lyst til at blive tæt på dem og gøre det rigtige for dem. De øjeblikke føltes som gaver – jeg behøvede ikke at præstere noget eller arbejde for deres kærlighed; de viste deres hengivenhed, simpelthen fordi jeg var den, jeg var, og ikke for det, jeg gjorde. Et barn kan hvile i vores kærlighed, når det ikke føler, at det skal leve op til noget; det kan bare være og bliver fuldt ud accepteret for den, det er. Udviklingspsykologen Carl Rogers kaldte dette ubetinget positiv agtelse. Det er afgørende for et barns sunde udvikling.

Ifølge forskningen er den bedste måde at uddybe tilknytningen på at vise varme, glæde og fryd over at være sammen med vores børn. At tilbringe tid på tomandshånd med hvert af vores børn er en god måde at vise dem, hvor særlige de er. Vi har ofte en tendens til at tro, at hele familien bør lave ting sammen. Selvom det kan være meget givende, fortæller mine klienter ofte, at familiens dynamik kan skabe mere splittelse end tilknytning. Jeg opfordrer dem til at finde særlige aktiviteter eller tid på tomandshånd, hvor én forælder er sammen med ét barn. Det er særligt vigtigt, når en forælder forsøger at genoprette en relation, der er blevet anstrengt, eller når det er svært med barnets adfærd.

Som forældre kommer vi aldrig til at skabe den perfekte familie. Men vi kan blive mere bevidste om vores samspil med vores børn. Glimtet i øjet, ansigtet, der lyser op, når vores barn kommer ind i rummet, varmen i stemmen, når vi hilser på dem, at nyde et øjeblik eller dele en spøg sammen … de gestus fortæller dem, at de betyder noget for os. Hvert barn har brug for at vide, at vi synes, vi er verdens heldigste forældre, fordi vi har fået netop det barn, vi altid har ønsket os.