Forfatter: Shoshana Hayman
For mange år siden, før jeg selv fik børn, blev jeg inviteret til en traditionel pesach-seder i hjemmet hos vores rabbiner og hans familie. Jeg forventede at høre dybe indsigter i Haggadaen, den gamle tekst, der fortæller historien om det jødiske folks udvandring fra Egypten for at blive en nation i sit eget hjemland. Til min overraskelse rettede rabbineren hele samtalen mod de små børn, der sad ved bordet. Han fortalte dem historier, lyttede til deres idéer og opfordrede dem til at stille spørgsmål. Og der blev sunget meget og med stor glæde, voksne og børn sammen. Opfyldelsen af budet »du skal lære dine børn …« udfoldede sig for mine øjne og vakte mine egne dejlige barndomsminder om pesach-sederen til live – dengang pesach-historien blev en del af den, jeg er.
Hvad får et barn til at tage imod sine forældres lære og værdier, så de bliver barnets egen måde at leve på? Børn lærer bedst af dem, de har en nær, tryg og kærlig relation til. Børn skal altid kunne mærke den varme invitation til at eksistere i deres forældres nærvær og i nærværet af de andre voksne i deres liv, der holder af dem. Denne form for relation, som kaldes en tilknytningsrelation, må næres og beskyttes, så den kan blive dybere med årene. Det er inden for denne ramme, at forældre kan undervise, vejlede og korrigere deres børn, og at børn kan forblive åbne for forældrenes indflydelse.
Dr. Gordon Neufeld forklarer, at når børn ikke er i den rette relation til deres forældre, stiger deres niveau af stresskemikalier som kortisol og glutamat. Forældre, der lægger pres på børn for at præstere, eller som selv er under kronisk stress, udløser disse stresskemikalier i børnenes hjerner og skaber en tilstand af alarm hos børnene, som hæmmer evnen til at lære. Når en rolig og kærlig voksen tager sig af et barn, frigiver barnets hjerne opioider, oxytocin og prolaktin, som mindsker følelser af angst, frygt og stress.
Når relationen føles tryg for et barn, kan det blive i den sårbare position at være afhængig af dem, der har ansvaret for det, og barnets naturlige nysgerrighed, lyst til at stille spørgsmål og iver efter at lære vil forblive levende.
Pesach-sederen skaber en stemning, der er varm og indbydende. Forældre, børn, bedsteforældre, tanter, onkler, fætre og kusiner samles for at mindes og fortælle pesach-historien i alle detaljer. Historien genfortælles, som om alle de tilstedeværende selv havde deltaget i de gamle begivenheder. Familiens overhoved, som leder sederen, forbereder spørgsmål og lege og klæder sig endda ud i bibelsk dragt for at vække børnenes legelyst og nysgerrighed. Bordet er festligt dækket med særligt service og glas; matzot – det usyrede brød, der bages specielt til højtiden – og det traditionelle fad, sederfadet, har en central plads på bordet. Sederfadet er fyldt med symbolske madvarer, blandt andet friske blade af romainesalat, selleri, persille, æg, ristede skankben og haroset – en blanding af friskhakkede æbler, dadler, valnødder, sød vin og krydderier. Hver madvare fortæller sin egen historie, og børnene oplever med alle deres sanser de gamle skikke, der er gået i arv fra generation til generation.
I ugerne før højtiden inddrager forældrene børnene i alle forberedelserne, så børnene, når sederen finder sted, nærmest bobler over af forventning. De glæder sig til at sidde ved bordet til efter midnat sammen med alle de voksne, læse Haggadaen, snakke, synge og spise. Når klokken bliver mange, må familiens overhoved finde afikoman – det sidste stykke matza, der spises, før sederen afsluttes – som børnene hviskende og fnisende har gemt.
Pesachs skikke og traditioner, der er gået i arv fra generation til generation, har i århundreder holdt børn orienteret mod deres forældre, bedsteforældre og forfædre. Det er ikke så underligt, at pesach er blevet en af mine yndlingshøjtider!
Skrevet af Shoshana Hayman i 2011 og udgivet på NeufeldInstitute.org
Om forfatteren
Shoshana Hayman er associeret underviser (Associate Faculty) ved Neufeld Institute og stiftende direktør for instituttets hebraiske sprogprogram. Hun leder Life Center for Attachment Parenting i Israel.