Emotionel tryghed: Hvorfor børn har brug for et trygt sted at føle, lære og vokse

… Emotionel tryghed er grundlaget for læring og vækst. Den er den beholder, der holder rummet, så børn kan føle, være nysgerrige, holde af og vokse frem som dem, de er. Det kan være svært at få greb om, hvordan den ser ud og føles i praksis. Og det kan være svært at huske forbindelsen mellem denne tryghed og den adfærd, vi ser i vores klasselokaler.

Mange af os er stoppet op og har spurgt: Hvordan lærer vi? Hvordan vokser vi som mennesker? Og hvad har det at føle sig tryg med den proces at gøre?

Det kan hjælpe at se på det velkendte eksempel med en plante. Planter trives, når de rette betingelser er til stede. Hvis en plante hænger, ligger det lige for at ændre noget ved betingelserne. Vi spørger os selv, hvad den mangler for at trives. Mere vand? Mere sol? Vi går direkte til betingelserne, fordi vi ved, at planter ikke skal læres at vokse. Væksten sker af sig selv under de rette betingelser.

Sådan er det også med os. Ligesom planter trives vi, når betingelserne er til stede. Men mennesker er langt mere komplicerede, og menneskelig vækst er rodet. Når vi forstår den rolle, emotioner og følelser spiller, og hvor uundværlige de er i vores liv, kan vi få et glimt af, hvad der hjælper os mennesker med at lære og vokse.

Forskellen på emotion og følelse er nøglen til at skabe betingelserne for vækst

Emotioner – glæde, sorg, frygt, kærlighed, vrede osv. – er fysiologiske, instinktive og ufrivillige processer, der foregår inde i os. Vi har dem alle. Vores emotioner spiller en afgørende rolle for, hvordan vi reagerer, opfører os og møder verden – uanset om vi er bevidste om dem eller ej.

Vores følelser gør os bevidste om de emotioner, vi oplever. Følelserne er de bevidste budskaber, vi får fra vores emotioner, og som fortæller os, hvad vi oplever.

Hvorfor har vi brug for at føle vores emotioner? Hvad er meningen? Hvorfor er det så afgørende, at vi kan mærke, hvad der foregår inde i os?

Det er vigtigt at have adgang til vores følelser, så vi kan mærke den medfølelse og omsorg, vi har for andre, og ikke bare handler på impuls

Vores evne til ikke at handle, når en emotion bliver vakt i os, kræver, at vi også har adgang til vores andre følelser. Før vi ser på, hvordan det kan foregå hos et barn, så lad os se på, hvordan det kan foregå hos os selv som voksne.

Forestil dig, at du har travlt. Du kommer for sent fra arbejde og skal nå din datters skolekomedie. Du er træt og sulten, og oven i det hele holder du nu i kø. Du kigger på uret og kan se, at forestillingen begynder om ti minutter – og du er mindst en halv time væk. Du er frustreret og vred. Mest af alt har du lyst til at hamre knytnæverne i rattet og lægge dig på hornet for at få det hele ud. Men det gør du ikke. Du ved, at du ville forskrække bilisterne omkring dig, cyklisten ved lyskrydset og fodgængerne, der venter på at gå over. Det ville ikke bare være irriterende for alle omkring dig – du kunne også forårsage en ulykke! Så selv om du er gal og frustreret, holder du dig tilbage.

I det scenarie oplever du emotionen frustration, MEN OGSÅ følelser af omsorg og hensyn til dem omkring dig.

Når vi er små, generelt under fem år, handler vi simpelthen på det, der er i os. Den emotion, der bliver vakt, kommer til udtryk – og ofte i stor stil! Det ændrer sig typisk et sted mellem fem og syv år, hvor vi begynder at kunne opleve mere end én følelse ad gangen. Vi bringer tilsyneladende modstridende følelser sammen, så vi kan rumme modsatte følelser på samme tid:

Jeg er virkelig sur på min ven. Men jeg kan også mærke, at jeg holder af min ven og ikke vil gøre ham ked af det.

Adgang til vores følelser er en central del af at udvikle impulskontrol og af at kunne være i relation til andre.

Det er vigtigt at have adgang til vores følelser, så vi kan klare udfordringer og tilpasse os forandringer

Vi har brug for vores følelser for at blive tilpasningsdygtige og få modstandskraft. Vi har brug for at komme igennem svære oplevelser, for at hjernen kan erfare, at vi kan overleve modgang. Et eksempel fra skolen: Et barn får ikke den karakter, det håbede på, eller bliver ikke valgt til noget, det gerne ville. Hvis der i stedet for et forsvar omkring følelserne (Lige meget. Det er da ligegyldigt. Hvem gider?) er plads til at mærke skuffelsen, kan hjernen sige: Det overlevede vi, og nu ved vi, at vi kan gøre det igen! Det er gennem den proces, hvor følelsen synker ind, at hjernen får besked om, at den kan overleve modgang. Uden adgang til de sårbare følelser sker det ikke, og modstandskraften bliver ikke født.

Det er vigtigt at have adgang til vores følelser, så vi kan være nysgerrige og åbne for at lære og finde frem til, hvem vi selv er

At være nysgerrig og ivrig efter at finde sin egen plads i verden er afgørende for, at et barn er modtageligt for læring. Den vækstproces kan sammenfattes i ordet fremspirende. Jeg holder af det ord, fordi det rummer en bevægelse – noget, der kommer indefra og ud. Når et barn er fremspirende, er der en energi rettet mod at opdage sig selv. Hvem er jeg? Hvad kan jeg lide? Hvad er jeg nysgerrig på? Hvad gør mig ivrig efter at lære?

Når et barn har denne nysgerrighed og er tryg ved at være sin egen person, sker læringen helt af sig selv. Når vi ikke er lukket af for vores følelser, kan vi mærke denne fremspirende energi i os. Det er en rodet proces, men det er herfra, vores særpræg kommer! Vi har brug for vores følelser for at være nysgerrige og for at vokse.

Men processen kan gå i stå.

For nogle kan det føles for sårbart at være nysgerrig. Det kan føles for risikabelt at lave en fejl eller tage fejl. I de tilfælde kan et barn lukke ned og miste adgangen til sine følelser. Det vil gå dybt ind i barnets nysgerrighed, dets læring og dets opdagelse af sig selv.

Måske tænker du nu: Okay, jeg har forstået det. Adgang til følelserne betyder MEGET.

Men hvad har det med emotionel tryghed at gøre? Tja, egentlig alt.

Emotionel tryghed er det, der skaber betingelserne for, at følelserne er trygge nok til at komme frem

Emotionel tryghed er det, der giver følelserne mulighed for at komme op til overfladen, og det er vigtigt, fordi modning og vækst ikke er processer, der kan undervises i. Vi kan ikke lære nogen at have modstandskraft. Vi kan ikke lære nogen at være nysgerrige. Vi kan ikke lære nogen at holde af andre. Vi kan være forbilleder, og vi kan hjælpe med at give en drejebog for, hvordan det kan se ud, men vi kan ikke LÆRE nogen at føle. Vi kan blot skabe et trygt miljø, hvor processen kan udfolde sig.

Der er mange måder at skabe emotionel tryghed på i vores læringsfællesskaber – fra den måde, vi tager imod fejl på (ikke blot tilgiver dem), til den måde, vi planlægger undervisningen, går ind i procesbaserede undersøgelser og arbejder side om side. Hver af os vil som undervisere finde den vej, der fungerer bedst for os og for de børn, vi har ansvaret for. Men fundamentet for emotionel tryghed ligger i de relationer, vi skaber med vores elever. Vores nærvær, hvad enten det er virtuelt eller fysisk, kan skabe en enorm tryghed. Hvordan vores elever har det i vores nærvær, betyder langt mere end præcis det, vi gør.

Her er nogle centrale relationelle elementer, der danner grundlaget for emotionel tryghed:

Den inviterende relation: Føler barnet, at vi holder af det? Føler det sig særligt, som om det betyder noget? Føler det sig forbundet med os? Har vi skabt kontakt med barnet? Relationen mellem eleven og læreren er grundlaget for vækst og læring. Vi er skabt til forbindelse, og relationer skaber tryghed. Når vi føler os trygge, kan vi være dem, vi er. Generthed forsvinder. Stemmen kommer tilbage. Vi er frie til at tage verden ind og lære. Relation og forbindelse er grundlaget for emotionel tryghed.

Varme: Børn opfanger, at vi holder af dem, blandt andet fordi de kan mærke vores varme. Varme bæres forskelligt af forskellige lærere. Nogle af os viser den på traditionelle måder, som vi let genkender (som smilende ansigter og mormorlig hygge), mens andre bare har et glimt i øjet. Nogle af os kan virke lidt barske, men have en enorm venlighed og varme indeni, som skinner igennem. De fleste børn har en fin radar for varme og kan mærke denne invitation fra os. Børn har ikke brug for, at varmen kommer i en bestemt stil; de har bare brug for at mærke, at den er der.

At eleverne føler sig hjemme: "Hjemme" er ikke nødvendigvis der, hvor man bor. Ordet hjem kan betyde det sted, hvor hjertet føler sig mest trygt. Når vi føler os forbundne, føler vi os hjemme. Vi føler os hjemme, når vi kan være os selv. Vi føler os trygge, når vi er sammen med vores folk – dem, vi føler os forstået af, og som vi er trygge ved. Og det er, når vi føler os hjemme, at rustningen kan falde, og hjertet kan blive blødt.

En invitation til at være den, de virkelig er: Børn kan mærke denne invitation fra os. Er de inviteret til at eksistere, som de er? Er vores varme der kun, når de er "gode"? Mærker de, at de er velkomne, uanset om de har gjort noget rigtigt eller forkert? Det betyder ikke, at vi aldrig siger nej eller sætter grænser for vores elever, men det betyder, at vi bygger bro i forbindelse med enhver irettesættelse, så eleverne ikke føler, at relationen er betinget.

Den invitation kommer sjældent direkte til udtryk i de ord, vi siger til eleverne, men vi kan formidle budskabet tydeligt gennem vores kropssprog og vores varme: Du er inviteret og velkommen i mit nærvær, præcis som du er.