Gavernes tid

Vi er gået ind i gavernes tid. Stressniveauet kan være meget højt, mens vi tænker på alt det, vi gerne vil give vores barn, og måske skal forholde os til lange ønskesedler, krav, budgettets realiteter, travle kalendere og ræset for at følge med!

Der er pres og forventninger alle vegne om, at højtiden skal være glædelig og »særlig« for vores familie. Det kan få os til at gå i knude på jagt efter den perfekte gave, i panik over følelsen af, at vi ikke slår til. Selv når vi er på forkant, undrer vi os nogle gange over, at vores barn virker utilfreds, skuffet eller måske leder under juletræet efter noget »mere«.

Jeg kan ikke give mere … siger den frustrerede forælder. Hvad mere kan jeg give?

Jeg tager dette spørgsmål med et meget dybere sted hen, et sted, der går på tværs af kulturer, kontinenter og selve tiden: Hvad har et barn mest brug for i sin inderste kerne? Hvad har børn altid haft brug for for at være trygt forankrede, i stand til at vokse i forståelsen af, at vi umuligt kan få alt, hvad vi ønsker os, og næret i den dybere fornemmelse af, at det vigtigste i vores liv er det, der ikke kan købes?

Og svaret er selvfølgelig: os. Giver vi vores barn os selv, i fuld tillid til, at vi er deres svar?

Begrebet provision (at sørge for) er grundlæggende i Gordon Neufelds udviklingsparadigme, og det beskriver en helt afgørende del af forholdet mellem forælder og barn: Et barn vil som regel føle sig mere afklaret, mere i hvile i sig selv og mere mæt, når forælderen handler på måder, der rigeligt sørger for kontakt og nærhed, længe før barnet når at opleve tomheden ved at mangle det og et behov for at fylde tomrummet med noget andet.

På den måde sørger forælderen for barnets dybeste behov ved at tage føringen i at dyrke relationen og rigeligt give de steder, hvor tiden går langsommere, til de varige gaver, der findes i selve rummet mellem forælder og barn.

Lyser dine øjne op, når dit barn kommer ind ad døren eller træder ind i rummet, og lægger du de uundgåelige problemer eller spændinger til side? Udstråler du glæde, fornøjelse og varme i den måde, du går gennem hver dag med dit barn på? Disse måder at være på når dybt ind til de steder, hvor behovet er stort, mere end noget legetøj, tøj eller nogen »perfekt gave« nogensinde kunne.

Hvordan i alverden skal jeg få plads til det? spørger forælderen, der måske nu spekulerer på, hvordan man klemmer en ekstra halv time ind i dagen til »kvalitetstid« midt i ræset i en i forvejen hektisk tid.

Det handler ikke om at lægge noget til, det handler om at være.

Når jeg tænker tilbage på tidligere juler, slår det mig altid, at det aldrig er selve gaverne, jeg kommer i tanke om, men glæderne, varmen og fornøjelsen ved traditioner, ritualer og enkle stunder tilbragt helt enkelt sammen med dem, jeg elsker … for et barn bliver det den største gave i gavernes tid.