
Vi var til middag hos nogle venner, da jeg lagde mærke til, hvordan en af de små tumlinger, der var urolig og klynkende, faldt til ro og blev tilfreds i armene på sin bedstemor. Det virkede magisk på de voksne, der så på, men når man kender the collecting dance (kontaktdansen), kan man forstå, hvordan denne magi virker.
Kontaktdansen er en ældgammel dans i alle kulturer, som forbinder os med dem, vi holder af. Vi har altid kendt den intuitivt og har aldrig haft brug for at være bevidste om den – indtil nu, vel at mærke.
Denne dans er et ritual, der er en del af samfundets sociale omgangsformer. Vi skaber intuitivt kontakt med mennesker ved at vente på en invitation til at eksistere i deres nærvær og ved selv at give den samme invitation tilbage. Det første trin består i at bevæge sig ind i et andet menneskes rum på en venlig måde. Vores intuition fortæller os, om vi bliver inviteret til at komme nærmere. Det næste trin er at fange personens blik, og så smiler vi. Når vi får et smil tilbage, udveksler vi høfligheder, som får os begge til at nikke samstemmende. Nu fortsætter vi dansen ved at give en berøring af nærhed, som udtrykker den varme, vi føler over for personen, og den glæde, det er at være i personens nærvær. De dybe tilknytningsinstinkter, der findes i os alle, er nu sat i gang.
Det er vigtigt at gøre denne dans bevidst, når det gælder vores børn. Vi har brug for at skabe kontakt med dem gennem denne dans mange gange i løbet af dagen. Vi kan ikke vejlede, undervise, påvirke eller tage os af dem uden denne dans. Lange arbejdsdage og kravene fra mange forpligtelser distraherer os ofte fra at skabe kontakt med vores børn og holde dem tæt på os. Ligesom atomets kvarker skynder sig at knytte sig til andre kvarker, når de bliver adskilt fra hinanden, skynder børn sig at knytte sig til venner, mobiltelefoner og iPods, som alle konkurrerer med forældrene. Hvis disse konkurrerende tilknytninger hjalp vores børn med at vokse op, ville de ikke være så farlige. Men de trækker børnene ud af kredsløbet om deres forældre og fratager dem de tætte, varme relationer, der er så nødvendige for en sund modning.
Når vi overlader vores børn til andre omsorgspersoner, må vi sikre os, at de kender denne dans. Pædagogen i daginstitutionen, læreren, skolelederen og skolerådgiveren har alle brug for at vide, hvordan man skaber kontakt med vores børn. Hvis vi kunne indføre én forandring i vores klasseværelser, som ville gøre en væsentlig forskel for stemningen på vores skoler og for børnenes evne til at koncentrere sig, lære og vokse, så ville det være at sikre, at de voksne kender betydningen af at skabe kontakt med eleverne hver dag. Først da vil de kunne lede, vejlede og tage sig af dem.
Dette er en helt afgørende nøgle til at hjælpe børn med at vokse op. Den skarpsindige teoretiker og udviklingspsykolog Dr. Gordon Neufeld har givet os sproget og ordene til at beskrive denne dans, for først når vi har ordene, kan vi gøre disse ting bevidste.
Skrevet af Shoshana Hayman i 2012 og udgivet på NeufeldInstitute.org
Om forfatteren
Shoshana Hayman er Associate Faculty member ved Neufeld Institute og stiftende direktør for instituttets hebraisksprogede program. Hun leder Life Center for Attachment Parenting i Israel.