Ja, jeg er for generthed – bestemt ikke imod den. Nu hvor jeg erklærer mine forudindtagelser, kan jeg lige så godt også lægge mit personlige engagement i sagen frem. Jeg betragter mig selv som genert – det har jeg altid været, og jeg går ud fra, at jeg altid vil være det – så kynikere kunne sagtens afvise min tænkning som en form for selvforsvar. Jeg er dog teoretisk arrogant nok til at tro, at jeg også har ret. Deltagerne i den kommende onlineforelæsning vil uden tvivl selv danne sig en mening om, hvor godt denne analyse forklarer generthed og dens dobbeltgængere.
Jo mere jeg har fordybet mig i materialet som forberedelse til denne onlineforelæsning, jo mere bekymret er jeg blevet over den nuværende forståelse af generthed og over, hvad denne uvidenhed betyder for forældre og børn, for ikke at tale om lærere og elever. Social angst er blevet »disorder du jour« – dagens modediagnose – og generthed bliver ukritisk smidt ned i denne diagnostiske rodekasse.
Jeg er bekymret for, at almindelige mennesker er ved at miste deres sunde fornuft, fordi begge de fremherskende tilgange blandt eksperter – læringsteorien og tilgangen, der ser det som en medicinsk lidelse – oversvømmer internettet og fodrer maskinerne bag kunstig intelligens med deres velmente, men dårligt funderede propaganda. Eksperterne fra disse paradigmer har slået sig sammen mod generthed og betragter den enten som en social sygdom eller som første skridt ud ad en glidebane mod psykisk sygdom. Der er derfor en vis hast med mit forsøg på et modsvar, efterhånden som vores børn i stigende grad bliver ofre for denne mentalitet.
Problemet er delvis sprogligt, idet vores ordbøger er blevet mere og mere jævnalderorienterede og dermed blinde for historiske indsigter. Generthed (engelsk: shyness) blev traditionelt forstået som at være »forbeholdt sine egne« (»reserved for one's people«), hvilket er et glimrende udgangspunkt for at se dynamikken gennem tilknytningens linse. Uden denne forståelse har både social angst og generthed dog været udsat for en temmelig uklar sproglig glidning gennem årene, så de nuværende definitioner er smeltet sammen omkring at være »nervøs i andres selskab«.
Betydningerne af generthed og skam er også smeltet sammen omkring den adfærdsmæssige fremtoning »at trække sig fra kontakt eller blotlæggelse«. Enhver diskussion eller undersøgelse af disse dynamikker lider i høj grad under, at den enorme etymologiske forvirring fuldstændig har overskygget enhver ætiologisk forståelse – enhver forståelse af årsagerne. Det ser nu ud til at være et tilfælde af, at de blinde leder de blinde. Kunstig intelligens forværrer kun denne blindhed, da den er det ultimative udtryk for den udfladning af information, som jævnalderorientering forårsager.
Denne sproglige forvirring har uden tvivl ført til, at generthed i dag er en af de mest misforståede dynamikker, på linje med counterwill (modvilje). Jeg ved ikke, hvad der er værst: at være blind for, at vi er naturligt allergiske over for tvang, blot fordi vi ikke har et navn for fænomenet, eller at være blind for, at tilknytningsvæsener holder sig forbeholdne for deres egne, fordi det historiske navn for denne dynamik – generthed – er blevet trukket gennem det begrebsmæssige mudder. Begge disse udeladelser er fortsat store skampletter på netop den samfundsvidenskab, der skulle bringe forståelse.
Jeg må indrømme, at min teoretiske arrogance næres af nutidens uvidenhed. Det er også svært at forblive ydmyg som teoretiker, når jeg er så vred over det, der sker i dag. Idéen om, at generthed skal kvæles i fødslen, er så udbredt i dag, at forældre skynder sig at socialisere deres børn, før der er nogen udviklingsmæssig parathed til det – og dermed uforvarende opfylder netop den profeti, som eksperterne inden for mental sundhed fremsætter: at generthed, der ikke bliver holdt i skak, kan føre til psykisk sygdom.
For at redde vores børn fra fejlagtigt at blive diagnosticeret med psykisk sygdom må vi rehabilitere begrebet generthed sprogligt og styrke vores begrebsmæssige sikkerhed, især når det gælder, hvad Naturen havde i tankerne ved at gøre os generte, og hvordan vi forhindrer generthed i at blive smittet med alarm. Det bliver det primære formål med mit oplæg.
Blandt andet håber jeg i denne onlineforelæsning at kunne dele en vis forståelse af, hvorfor og hvordan generthed er blevet overskygget. Jeg vil præsentere et diagram over tilknytningsdriften i bakgear, som hjælper med at tydeliggøre, hvad Naturen har gang i med disse forskellige dynamikker for social undgåelse. Jeg vil også gennemgå de tre oplevelser, der er skyld i, at generthed bliver til social angst, og hvordan vi bedst forhindrer, at det sker.
Jeg vil fortælle, hvordan følelser faktisk er svaret på generthed og ikke dens ærkefjende, som man almindeligvis tror. Når jeg siger, at følelser er svaret, mener jeg ikke, at følelser vil få generthed til at forsvinde; det ville ikke engang være ønskeligt set ud fra et udviklingsmæssigt synspunkt. Men at mærke sin generthed vil sætte en på et spor, der mindsker, hvor begrænsende den er, og beskytter den mod at forfalde til invaliderende social angst. Det vil også beskytte mod de mere degenererende former for tilknytningens polarisering, som er en reel trussel mod det civiliserede samfund: diskrimination, racisme, fjendtlighed, afsky, foragt og stammetænkning. Følelser vil også bane vejen for at vove sig ud på ukendt territorium, hvor hjerte og sind er engageret. Så vi må passe på ikke at forsøge at redde et barn fra dets generthed eller at ønske for meget, at det ikke var genert.
Generthed er i uvidenhed blevet omtalt som »menneskefobi«. Ironisk og bestemt paradoksalt er nutidens samfund blevet generthedsfobisk. Vi kan næppe standse denne giftige diskrimination, men vi kan ændre den måde, vi danser med vores egen generthed på – og med generthed hos vores børn. Faktisk kan det at tage imod generthed som noget normalt, ja endda som noget at foretrække, være den bedste måde at redde vores generte børn fra unødigt at blive fejldiagnosticeret af dagens og morgendagens eksperter inden for mental sundhed.
Jeg prædiker måske i høj grad for de allerede omvendte, som selv har valgt at komme til denne forelæsning, men jeg tror, at forældre og lærere har brug for al den hjælp, de kan få, til at svømme mod strømmen i et samfund, der har vendt sig imod generthed. Så hvis jeg kan styrke deres sikkerhed med nogle begrebsmæssige fundamenter, kan det være umagen værd.
Det materiale, jeg har til denne forelæsning, kunne sagtens fylde en bog, så oven i den enorme frustration, jeg har over det, der foregår i nutidens samfund, vil jeg også være frustreret over det, jeg må lade være usagt – af hensyn til tiden, og for ikke at ende med ikke at kunne se skoven for bare træer. Jeg undskylder på forhånd for dette og for eventuelle tirader, der måtte bryde ud af den frustration, der endnu ikke har fundet sine tårer.
Generthed er en gave fra Naturen. Længe leve generthed!
Redaktionel note: Hvis generthed ligger dig på sinde, og du gerne vil vide mere, kan optagelsen af Gordon Neufelds onlineforelæsning fra 5. juni 2025 nu købes. I forelæsningen udforsker han de vigtige forskelle mellem generthed, skam og social angst. Optagelsen koster 35 dollars og kan købes her (på engelsk).
Skrevet af Gordon Neufeld i 2025 og udgivet på NeufeldInstitute.org