Mor, jeg har blandede følelser!

Min yngste søn er fem år, og han er en sand fornøjelse. For ikke så længe siden åbnede han en lykkekage efter noget kinesisk takeaway, og der stod: Din emotionelle natur er meget stærk. Åh ja, den kage vidste, hvad den talte om!

Jeg har givet ham masser af plads til hans emotioner og har gjort mit bedste for at give ham lov til hele deres spændvidde og intensitet. Vi har mange små samtaler om frustration og oprørthed uden for de mange små [og nogle gange STORE] episoder, og jeg gør mig stor umage for at forberede, forberede, forberede jorden for blandede emotioner, hver gang jeg får chancen: gennem det, jeg spejler hos ham, gennem historier, gennem sang, gennem eksempler i naturen … Jeg er hele tiden klar over, at med hans unge alder, hans umodenhed, hans sensitivitet og det faktum, at han endnu kun fungerer ud fra én dimension ad gangen, må vi regne med de adfærdsmæssige udbrud, der uundgåeligt kommer. Hav tålmodighed og tro, Darlene, mindede jeg mig selv om. Det skal nok komme.

For nogle uger siden lå han på sofaen og sparkede, skreg og kastede sig rundt: frygtelig frustreret. Han ville gerne svømme, men han havde ikke rigtig lyst til at svømme, men han ville virkelig gerne svømme. Pludselig gik det op for mig, at han var lige midt i trækket fra blandede emotioner!! Jeg forklarede tålmodigt, at jeg tænkte, at han så ud til at have blandede følelser. Han så på mig og sagde: Jeg hader blandede følelser! De er så frustrerende! Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre lige nu! Det her er frustrerende, mor! Det gik op for mig i det øjeblik, at jeg ikke længere var i gang med at forberede jorden for blandede emotioner; i det øjeblik oplevede han faktisk en blanding, måske for første gang.

Siden da lægger han mærke til mange andre situationer, hvor han mærker en blanding, og fortæller mig begejstret om det. Netop her til morgen talte han om, at han virkelig, virkelig, virkelig gerne ville hjem til en ven, og at han samtidig heller ikke ville, fordi han var træt og glad for at være hjemme. Mens han foldede disse følelser ud, vendte han sig pludselig mod mig og sagde: Mor, jeg har blandede følelser!

Ja, det har du, min dreng. Og det bliver ikke sidste gang, du mærker indre konflikt og spænding. Der vil komme mange, mange øjeblikke med overvejelser og indre konflikt, uro, ubeslutsomhed, tvivl, angst og bekymring og til tider sorg og tårer. Men jeg føler en enorm lettelse over, at du er på en solid udviklingsvej. Jeg har stor tro på din voksende modstandskraft, som jeg ser gennem dine mange inderlige tårer, der er blevet mødt med støtte. Jeg er så taknemmelig for at forstå og værdsætte præcis det, jeg ser foran mig … emotionel modning, der udfolder sig naturligt, som den skal.