Efteråret er kommet. Skolen er begyndt. Det kan godt være, at dit barn ikke er glad for det. For mange forældre kan det være en tid, hvor små børn har svært ved adskillelsen. Et barn græder og klamrer sig til en ved døren til klasseværelset og kan ikke klare overgangen fra hjem til skole.
Vi begår ofte den fejl at se børn som små voksne og bliver frustrerede over, at de vægrer sig ved noget, der ligner en let opgave: at tilbringe en dag i skolen. Men når man er lille, er det ikke så let. I min private praksis hjælper jeg igen og igen forældre med at skelne mellem det, der er frustrerende og besværligt for dem, men som kan være helt normalt for deres barn.
Hvad kan man så gøre som forælder? Der er meget, du kan gøre for at hjælpe barnet gennem denne overgang. Dit barn har været adskilt fra dig i flere timer, mens det sov, og nu er der kun kort tid, før det skal skilles fra dig igen og være i skole hele dagen. Forbindelsen med dit barn i dette tidsrum er afgørende og kan gøre en stor forskel. Med alt det, der skal nås for at komme ud ad døren til tiden, kan det virke som en svær opgave. Det behøver dog ikke tage lang tid, og udbyttet kan være stort.
Hils på dit barn som det første om morgenen. Lad barnet vide, hvor glad du er for at se det, og at du kiggede til det i løbet af natten. Giv det et kram, eller pjusk det i håret, og brug et par øjeblikke på at vise, hvor særligt det er for dig. Og sværest af alt: Bevar forbindelsen, også når du allerede har bedt barnet tage sokker og sko på tre gange. Jeg husker en morgen for ikke så længe siden, hvor jeg var frustreret og gnaven. Min datter sagde til mig: »Mor, det er svært at forlade dig hele dagen, når vi ikke er venner.«
Lige så afgørende i denne overgangsfase er det, Gordon Neufeld kalder »at bygge bro over kløften«, som han taler om i The Vital Connection, den første i hans videoserie for forældre. Når det er tid til at sige farvel, så lad dit barn vide, hvor meget du glæder dig til at se det, når dagen er omme. Tal om de småkager, I skal bage sammen senere, og den historie, du glæder dig til at læse for barnet ved sengetid. Det hjælper barnet med at holde fast i dig og lægger fokus på gensynet frem for adskillelsen.
Det kan også hjælpe at give dit barn noget, det kan holde fast i: en medaljon, en lille seddel eller en ting, der er din. En god bog at finde frem er The Invisible String af Patrice Karst. Den handler om den hjerteforbindelse, vi alle har med dem, vi elsker, også når vi ikke kan være sammen med dem fysisk. Jeg læste den for min datter for to år siden, og som et fast ritual trækker vi stadig en usynlig snor fra mit hjerte til hendes, hver gang vi skilles for dagen.
At skabe forbindelse om morgenen, at rette fokus mod gensynet og at give dine børn noget at holde fast i i løbet af dagen kan gøre meget for at styrke tilknytningen og mindske separationsalarmen – den alarm, der går i gang i barnet, når det skal adskilles fra dem, det er knyttet til.
Skrevet af Patti Drobot i 2010 og udgivet på NeufeldInstitute.org
Om forfatteren
Patti Drobot er registreret professionel rådgiver og Adjunct Faculty ved Neufeld Institute med en baggrund i psykiatrisk ergoterapi og familieterapi.