Neufeld Logo DK light - udviklingstilgang
Neufeld Logo DK light - udviklingstilgang
Kurser Gordon Neufeld
Campus
kKurser
gGordon Neufeld
rRessourcer
aArtikler
bBøger
gGratis ressourcer
Campus
Tilbage

Når sengetid bliver en kamp

Darlene Denis-Friske·25/10-2010

Mens jeg giver hvert af mine børn et godnatkram og et kys, tjekker en sidste gang, om de har vand og har været på toilettet, og blidt putter dynen om dem, så de er omgivet af lun varme, tænker jeg på, hvor langt vi er kommet …

Jeg tænker tilbage på Level I Intensive: Making Sense of Children med Gordon Neufeld i Montreal i sommeren 2005 … Jeg blev dybt berørt af de tilknytningstemaer, han førte os igennem. Jeg havde en stærk fornemmelse af at synke ned i erkendelser om børns dybere behov, som allerede lå i mig.

Gordon havde talt om barnets behov for mere tilknytning, når det står over for adskillelse fra mor og far, også de hverdagsagtige adskillelser som sengetid, daginstitution og skole. I pausen gik jeg hen til ham for at spørge om min ældste datters søvnproblemer: Hun kunne ikke falde til ro ved sengetid, angsten var stor, og hendes behov for at klamre sig til mig var desperat. Det førte til en lang og langtrukken proces hver aften: Jeg pressede hende til at sove, hun kunne ikke, og det endte i enorm frustration. Gordon lyttede til min historie helt til ende og sagde så blot: »Men Darlene, hun er stadig i en meget sårbar alder …«

Jeg forstod straks, hvad han mente. Hun havde stadig brug for, at jeg tog mig af hende, når hun gik ind i sengetidens adskillelse – når mørket omslutter barnet i ensomhed, angsten dukker skarpt op, og skyggerne tager form af frygtelige monstre. Jeg følte nu et kald til at støtte mit barn i at stå over for sengetidens adskillelse med mere af mig. Desværre efterlod mine frustrerede reaktioner hende med meget lidt at holde fast i, ud over en utryg følelse, der ulmede dybt inde i hende på grund af min utålmodighed og frustration … og selvfølgelig blev monstrene så større.

Fra det øjeblik begyndte en tydelig vækstproces for os begge. Hver aften i en eller anden kombination – at jeg tog føringen og gav ekstra kys, kram, rygmassage, en historie mere, faste forsikringer og en beroligende stemme, der fortalte, at jeg ikke ville lade noget ske hende; en gammel, slidt morgenkåbe, der var min, med min duft og al min kærlighed hældt ind i den; magiske »beskyttelseskram«, der blev hos hende, efter at jeg var gået; usynlige snore spændt ud mellem hendes hjerte og mit; mange ture frem og tilbage til hendes værelse, mens hun langsomt fandt sig til rette; samtaler om, at jeg ville møde hende i hendes drømme; at vugge hende gennem tårerne, mens hun tilpassede sig, at sengetid i hendes egen seng var endegyldig; at finde plads til mine egne tårer; at afbalancere den trætte frustration for at holde fast i det større billede af, hvad jeg var i gang med; og at reparere, når jeg desværre kom til at dumme mig – kom vi igennem det.

Når jeg nu, fem år senere, slukker lyset hos hende, forundres jeg over, hvordan min datter står over for adskillelsen og helt overgiver sig til søvnen. Jeg slap målet om »søvn« og bruger i stedet min energi på at hjælpe hende til at vide, at hun betyder meget for mig, at jeg elsker hende, uanset hvad der sker, og mere end det: at jeg søger at se og forstå hende. Et sted i processen (jeg ved ikke længere hvornår) begyndte hun at tilpasse sig denne mørke ensomhed, båret af en voksende følelse af tryghed, der lyser varmt inde i hende: at jeg vil holde fast i hende.

Skrevet af Darlene Denis-Friske i 2010 og udgivet på NeufeldInstitute.org

Om forfatteren

Darlene Denis-Friske er algonquin-anishinaabe-terapeut og Adjunct Faculty member ved Neufeld Institute med en baggrund, der spænder over skoler, psykiatrien og privat praksis.

Læs mere om Darlene Denis-Friske

Newer post Halloween – vores gysernat
Older post Skyldfølelse

Den tilknytningsbaserede udviklingstilgang — attachment-based developmental approach

Dr. Gordon Neufeld tager udgangspunkt i en antagelse om orden. Bag uro, modstand og manglende motivation er der noget, der ikke fungerer. Når vi forstår hvad, ændrer måden vi ser på sig.

Centralt i Gordon Neufelds teori er skelnen mellem emotioner og følelser. Emotioner — fra latin e-movere, det der sætter i bevægelse — er de dybe, ofte ubevidste drivkræfter bag adfærd: alarm, frustration, søgen efter nærhed, aggression og sorg. Følelser er den bevidste oplevelse af de samme bevægelser. Neufeld arbejder med emotionerne, ikke med adfærden, de udløser — fordi det er her forandring er mulig.

læs mere
Neufeld Logo DK light - udviklingstilgang
Neufeld Logo DK light - udviklingstilgang

Vi tilbyder Dr. Gordon Neufelds onlinekurser på dansk samt foredrag, forældrerådgivning og workshops. Målet er at hjælpe forældre, undervisere og fagpersoner med at se børn gennem en tilknytningsbaseret udviklingstilgang, hvor modning sker spontant, når betingelserne er til stede.

Bøger
Dit barn har brug for dig / Hold On to Your Kids Barnets udvikling Nærende omsorg
Neufeld Institute DK
Om Gordon Neufeld Om Neufeld Institute Vilkår og betingelser Rådgivning Skriv til os Besøg NeufeldInstitute.org ⧉