
Vi har dannet par til alle tider, skulle man tro. Nogle af os begyndte ret tidligt i livet – meget tidligere, end vores forældre ville have ønsket, eller endda uden at vores forældre vidste det. Hvor almindeligt fænomenet end er, og hvor universel drivkraften end er, synes der stadig at hænge en stor sky af forvirring omkring det. At danne par kan være en kilde til uudholdelig lidelse eller til betydelig opfyldelse – eller begge dele. Pardannelse kan lamme eller forvandle, kvæle eller sætte fri, isolere eller befri. Pardannelse kan bringe det bedste eller det værste frem i os. Eksklusiviteten i pardannelsen kan være en kilde til tryghed eller bane vejen for dyb utryghed og sårede følelser. Pardannelse påvirker os dybt på den ene eller den anden måde, hvad enten vi er i et forhold eller uden for, unge eller gamle, opfyldte eller uopfyldte, hvad enten forholdet bliver budt velkommen eller mødt med modstand, er intakt eller er ved at gå i stykker, hvad enten vi står over for livet eller over for døden. Par kan skabe en overflod af omsorg, der kan nære mange andre, eller faktisk dræne omsorgen hos dem omkring sig.
Intet under, at vi er optaget af pardannelse. Pardannelsens luner har længe været kunstens primære inspirationskilde – hvad enten det er i form af fortællinger eller sange, drama eller dans. Når det kommer til videnskaben, stammer den dog stadig, når den forsøger at studere kærlighed.
Hvordan kan vi så forstå pardannelse? De fleste tilgange til behandling af par begår den fejl at gå i gang uden først at forstå, hvad pardannelse handler om generelt, eller hvad et bestemt par handler om i særdeleshed. Hvor overraskende det end kan virke, er nøglerne til at forstå pardannelse først for nylig trådt ind i bevidstheden, så det er ikke så mærkeligt, at vi har svævet i skyerne, når det gælder dette emne.
Den første nøgle til at låse pardannelsens mysterium op er lige så enkel, som den er dybtgående – nemlig at pardannelse, herunder ægteskab, først og fremmest handler om tilknytning, med en særlig form for eksklusivitet i samværet. Det er, når vi ser på ægteskabet gennem denne linse, at dynamikkerne begynder at give mening, herunder vores håb, vores sår, vores ønsker, vores reaktioner, vores seksualitet, vores utryghed, vores tilfredsstillelse, vores drevethed, vores redebygning og den underliggende hensigt med det hele.
Faktisk var det afgørende vendepunkt for mig i forståelsen af ægteskabet, da det gik op for mig, at det naturlige evolutionære formål med pardannelse i voksenlivet var at få partnerne til at skiftes til at tage sig af hinanden. Alt synes at udspringe af denne grundlæggende forståelse. Jeg så ikke blot ægteskabet i et nyt lys, men også mine egne ægteskaber i et nyt lys (hvilket jeg vil beholde for mig selv), mine børns ægteskaber i et nyt lys (selv om de ikke vil høre om det) og endda samspillet mellem ægteskab og forældreskab i et nyt lys (hvilket jeg gerne deler). Nogle indsigter og paradokser viste sig. En af de vigtigste af dem er, hvorfor jagten på romantik og endda på opfyldelse giver bagslag, og hvordan det at være trist over det, der mangler, paradoksalt nok kan bevare evnen til at føle sig opfyldt af det samvær, der faktisk findes.
Det, jeg vil med dette kursus, er at skabe forståelse for et af livets største mysterier; kurset tages bedst i den ånd. Nogle ville foretrække, at det forbliver et mysterium. Det forstår jeg, og jeg synes endda, det er klogt i visse tilfælde.
Jeg vil bruge ægteskabet til at undervise i det tilknytningsbaserede udviklingsparadigme og omvendt. Jeg vil hjælpe partnere til at genkende og hvile i den omsorg, der er der for dem. Jeg vil også give en vis støtte til par, der længes efter at tage sig af hinanden, men i stedet falder over hinanden; dansen mellem alfa og afhængighed i ægteskabet kan være vanskelig selv under de bedste omstændigheder. Jeg vil også gerne bidrage med en vis forståelse til de mennesker, for hvem pardannelse har været en kilde til lidelse. For det meste tror jeg, at lidelse er lettere at bære, når vi kan forstå den.
Jeg er sikker på, at nogle vil tage kurset for at lære, hvordan de kan blive en bedre partner; jeg er ret sikker på, at kurset vil leve op til det for dem. Jeg har dog en mistanke om, at endnu flere vil tage kurset for at finde ud af, hvordan de kan få deres partner til at tage sig af dem; jeg tvivler på, at kurset vil kunne opnå det.
Kort sagt er dette kursus ikke kun for dem, der er gift, men for alle, der ønsker at forstå de dynamikker, der får os til at danne par og derefter danner rammen om det, der kan blive livets mest betydningsfulde rutsjebanetur – i medgang og modgang.
Redaktionel note: Disse refleksioner fra Gordon om pardannelsens mysterium blev skrevet i forbindelse med udviklingen af hans kursus Making Sense of Marriage, som først blev udbudt i 2023. Du kan nu tage kurset online her (på engelsk).
Skrevet af Gordon Neufeld i 2022 og udgivet på NeufeldInstitute.org