Tilbage til skolen: Emotionel tryghed i en tid med stress

Skoletaskerne er pakket. De nye kondisko er købt. Og madkasserne står igen på køkkenbordet. Der er altid en velkendt stemning i luften, når børnene skal tilbage i skole. Nervøsitet. Uro. Håb. Forventning. Bekymring. Hvem bliver min lærer? Kommer jeg i klasse med mine venner? Får jeg OVERHOVEDET nogen venner? Kommer jeg på de hold, jeg håbede på? Vil min lærer kunne lide mig? Kan jeg finde rundt?

Og endnu en gang i år vil emotionerne være forstærkede. Børn og unge vil ikke bare opleve den almindelige nervøsitet, der hører de første skoleuger til. For mange vil den også være lagt oven på en skærpet emotionel tilstand, mens de lever med følgerne af pandemien:

Mange børn sørger. Det kan være, at de sørger over at have mistet en, de holdt af, og bærer den smerte inde i sig. Samtidig kan der være mange andre tab, som ikke er lige så synlige, men som også rummer sorg. Pandemien har betydet mange tab. Tabet af faste rutiner, tabet af at være sammen med venner og kære, tabet af ritualer og fester, tabet af skolen, som de kendte den, tabet af håb for fremtiden … Disse tab er mere abstrakte end døden, og vores kultur har ingen ritualer for dem, men det gør dem ikke mindre virkelige.

Mange børn er frustrerede. Der er gået lang tid, siden pandemien begyndte, og alles tålmodighed er ved at slippe op. Hvornår er det her overstået? Bliver livet nogensinde normalt igen? Når frustrationen vokser, ser vi måske flere emotionelle udbrud, der kommer ud som aggression.

Mange børn er alarmerede. Der er sket meget på kort tid. Mange børn har ikke været sammen med mange mennesker i lang tid og er ængstelige for at vende tilbage til undervisning med fysisk fremmøde. Andre er bekymrede for, at de selv eller nogen i familien bliver syge. Og nogle oplever endda en lammende alarm og håbløshed, fordi de står over for en eksistentiel krise om, hvad fremtiden vil bringe.

Når vores alarmsystem bliver aktiveret og forbliver aktivt i en periode, kan vi blive rastløse og urolige og hele tiden spejde efter det, vi forestiller os kan gøre os ondt. Når angsten vokser, hører vi måske børn klage over ondt i maven, have svært ved at sove eller være lammet af generthed. Og angst ligger også under mange andre former for vanskelig adfærd, vi ser hos børn, måske uden at vi selv har opdaget sammenhængen.

Det er ikke håbløst. Måden, vi støtter børn på i tider med stress, har stor betydning for deres modstandskraft

Det lyder måske håbløst, men det er det ikke. Måden, vi støtter børn på i tider med stress, har stor betydning for deres modstandskraft og deres evne til at klare fremtidig modgang i livet. Faktisk har vi lige nu en mulighed for at lade en generation af stærke børn med modstandskraft vokse op. For at det kan ske, må vi hjælpe børnene med at føle sig trygge lige nu. Som Gabor Maté så rammende siger i filmen The Wisdom of Trauma: "Tryghed er ikke fraværet af trussel, det er tilstedeværelsen af forbindelse." Det er i relationerne, at heling finder sted.

Vi må hjælpe børnene med at finde sunde måder at slippe noget af den angst, sorg og frustration, de måske bærer på. Uanset om vi er forældre eller undervisere, er der almene strategier, vi kan bruge til at hjælpe børn med at føle sig trygge og få afløb for det, der rører sig i dem.

Vi kan hjælpe med at skabe emotionel tryghed ved at:

• opbygge en relation, så de kan hvile i trygheden ved vores varme lederskab
• skabe en rytme i deres dage og sørge for at bygge tid til daglig forbindelse ind
• give et trygt rum, hvor emotionerne kan komme ud

Hvordan kan det se ud i praksis?

Relation

Vi er skabt til forbindelse, og relationer skaber tryghed. Når vi føler os trygge, kan vi være dem, vi er. Generthed forsvinder. Stemmen kommer tilbage. Vi er frie til at tage verden ind og lære. Relation og forbindelse er grundlaget for emotionel tryghed. Børn har brug for at vide, at de voksne i deres liv er der for dem, og at de betyder noget for dem. Børn har brug for at føle sig inviteret, accepteret og set.

Forskning har vist, at børn med autoritative (ikke at forveksle med autoritære) forældre og lærere oftere er trygge ved at udtrykke deres følelser og meninger, er glade og klarer sig godt. Når vi er både omsorgsfulde og bestemte, oplever børn mindre frustration, hvilket betyder mindre aggression, og de føler sig mere trygge, hvilket betyder mindre angst. Kort sagt trives børn, når vi tager os tid til bevidst at opbygge en relation til dem – når vi lærer dem at kende og lytter til deres idéer og meninger, OG når vi kan holde rummet, være bestemte og tage vores rolle som omsorgsfulde ledere alvorligt.

Rytme

Børn længes efter rytme. Faste rutiner, ritualer og strukturer hjælper børn med at føle sig trygge. De kan støtte sig til dem og regne med dem. Tryghed kan opstå, når børn kan regne med og orientere sig efter en rutine. Det giver en rytme i deres dage, uger og årstider og kan give forudsigelighed i en uforudsigelig tid.

Afløb

Når emotionerne bliver rørt op, har de brug for et sted at gå hen. Når vi finder sunde måder at kanalisere den emotionelle energi på, kan børnene få afløb for noget af det, der er i dem.

Når vi støtter børn i at have oplevelser i legemodus, kan der blive mere plads til, at de rodede emotioner kommer ud. Legemodus betyder ikke nødvendigvis leg; det handler om den måde, man går ind i en oplevelse på. I legemodus er der ikke noget forventet resultat. Pointen er selve oplevelsen og den naturlige optagethed, man oplever som følge af den.

Det vidunderlige ved at udforske i denne modus er, at hjernen slapper af, forsvaret kan falde, og vi kan naturligt komme i forbindelse med det, der er i os. Det kan foregå helt ubevidst, og netop deri ligger det magiske. Uden at føle os selvbevidste kan vi skabe plads til udtryk ved blot at gå ind i procesbaserede aktiviteter, som føles godt for os.

Nogle generelle idéer til at hjælpe børn med at få afløb for de emotioner, der er i dem:

• at lytte til musik, mens de arbejder
• fysisk bevægelse (dans, vandreture, løb, optog …)
• historier og fortælling
• dagbog
• poesi
• drama
• tegning og maling – også fri kruseduller
• at synge sammen
• bare at være udenfor
• fri leg!

Det har vi også brug for!

Alt det ovenstående gælder for vores børn og unge – men vi må også selv finde måder at støtte vores egen emotionelle sundhed på.

Der tales meget om selvomsorg i disse år, og det er der god grund til. Men mange af de måder, folk forsøger at passe på sig selv på, handler om at presse sig selv til at gøre ting. Der er en tid og et sted for at presse sig selv, men i en kultur præget af præstation og perfektion må vi værne om den rolle, legemodus har for at passe på os. Også vi har brug for at give plads til, at vores følelser kan bevæge sig, og at vores egne emotioner kan komme ud. Det vil betyde forskellige ting for forskellige mennesker. For nogle af os kan det være at løbe, hugge brænde, gå ture og være fysisk aktive. For andre kan det være at tage sig tid til bare at ligge på sofaen og fantasere (det er mig), tage lange, varme bade (også mig), tegne kruseduller eller sprøjte maling rundt.

Pointen er at finde et afløb, der giver dig en form for udløsning (ikke at presse dig selv til at gøre det, du tror, du burde), og gøre det til en fast vane, så det bliver en del af rutinen og rytmen i dine dage. Og vær blid ved dig selv. Vi har alle brug for blidhed lige nu, børn og voksne.