Tilknytningssult: Hvad nærer dit barn inderst inde?
Pamela Whyte
11. marts 2011
Dr. Neufeld sammenligner ofte vores behov for mad med vores behov for relationer; jo mere jeg tænker over det, desto mere giver det mening.
Det er let for os at forstå, hvor vigtig mad er for vores børns sunde udvikling; vi ved, at de har brug for søvn og et trygt sted at bo for at kunne vokse. Det er sværere for os at forstå, hvor afgørende den rette relation er for børns trivsel — og endda for deres adfærd.
Hvis mit barn skulle kæmpe for at sikre sig mad, søge efter husly og gribe søvnen, hvor det nu var muligt, ville der ikke være energi tilbage til hverken kreativitet, udforskning eller drømme; mit barn ville være fuldstændig optaget af tryghed og stabilitet. Hun ville måske længes efter distraktioner for at lede tankerne væk fra sine bekymringer. Hun ville være urolig og rastløs og måske løbe efter enhver fremmed, der så ud til at kunne hjælpe.
Sammenlign dette med et barn, der må kæmpe for at sikre sig relationer, søge efter accept og gribe kærlighed, hvor det nu kan. Overraskende nok opfører disse børn sig præcis som børn, der må kæmpe for at skaffe sig føde. De har heller ingen energi til kreativitet, udforskning eller fremtidsdrømme; de er ligeledes optaget af tryghed og stabilitet — de er klamrende og krævende, eller charmerende og henrivende i forsøget på at sikre sig vores omsorg og kærlighed. De længes også efter distraktioner for at glemme deres problemer, er urolige og rastløse og søger sandsynligvis hen imod enhver fremmed, der ser ud til at kunne hjælpe.
Så mange af vores børn — selv dem, der er dybt elsket — sulter efter dybe, trygge relationer. Vi forstår, at et barn skal spise jævnligt for at holde sig sundt; vi ved, at når de er sultne, falder deres overskud og adfærd fra hinanden; vi ved, at et godt måltid mad om morgenen ikke mætter hele dagen — og alligevel anerkender vi ikke deres tilknytningsbehov som lige så legitime. Vi opfører os, som om der er noget galt med et barn, der har brug for os.
Vi tror, at ét tilknytningsmåltid ved morgenbordet rækker til hele dagen. Når et barn er krævende eller klamrende, siger vi til andre: "Ignorer ham, han vil bare have opmærksomhed" — som om det at ignorere ham på magisk vis skulle få sulten til at forsvinde. Vi trækker os væk eller sender dem ind på værelset, når de reagerer uhensigtsmæssigt, for at "sulte" dem til underkastelse.
Jo mere jeg tænker over det, desto flere paralleller ser jeg — og desto mere længes jeg efter, at hvert eneste barn må få en mæt mave og et nærende måltid af tilknytning, begge dele så tit, som behovet er der. Lad os invitere dem hen til vores bord og byde dem på et festmåltid.
Skrevet af Pamela Whyte i 2011 og udgivet på NeufeldInstitute.org
Pamela Whyte er forældrekonsulent og coach. Hun var en af de første undervisere ved Neufeld Institute, studerede hos Dr. Gordon Neufeld i over 20 år og arbejder ud fra hans udviklingsmæssige, tilknytningsbaserede tilgang.