Rastløs: Hvad ligger bag historierne om angst, opmærksomhedsproblemer og adrenalinsøgning?

Hvad har angst, opmærksomhedsproblemer, mobning og jagten på adrenalin til fælles? Selvom historierne ser ud til at komme fra hvert sit sted, går der en fælles tråd gennem dem … bliv hængende …

Mekanismen bag digital mobning

Min første opgave som skolerådgiver, for næsten 20 år siden, var en sag om digital mobning. Det var første gang, noget lignende var sket på den lille privatskole, og de var forståeligt nok alarmerede. Det vil sige, lærerne og forældrene var alarmerede; børnene selv så ikke ud til at »føle« ret meget overhovedet. De voksne var rådvilde, for de havde aldrig oplevet noget lignende. Mobning i sig selv var dog ikke noget nyt. Flytningen over på nettet gav bare mere anonymitet og større rækkevidde, men selve mobbemekanismen – et forsvar mod følelsen af at holde af, kombineret med en instinktiv bevægelse mod at udnytte (frem for at beskytte) dem, der viser den mindste svaghed eller sårbarhed – var den samme. Tyve år senere har historien ikke ændret sig meget – denne tragiske mekanisme lever i bedste velgående både på og uden for nettet.

Tiltrukket af det, der alarmerer

Omtrent på samme tid havde jeg i min private praksis en teenagedreng, som var blevet sendt til mig af sine bekymrede forældre. Han var holdt op med at tale med dem ansigt til ansigt og ville kun kommunikere via e-mail; faktisk var hans eneste forbindelse til andre gennem MSN (som du måske husker var forløberen for Facebook), hvor han havde samlet en lille gruppe »venner«, som han aldrig havde mødt. En dag, da en af disse såkaldte venner »blokerede« ham, gik han ind i en spiral af selvmordstanker. Hvorfor betød det så meget? Hvad var det, der skete? Den unge mand kom for det meste i en urolig tilstand, vred hænderne, og hans ben vippede op og ned under bordet, uden at han kunne fokusere. Men nogle gange kom han ind kold som en hundesnude og fortalte udtryksløst om sit seneste eventyr inspireret af den (dengang) ret nye »Jackass«-bevægelse, hvor man laver livsfarlige stunts som at springe ud foran tog for at få et adrenalinsus. Han mærkede tydeligvis ikke sin alarm, men hans krop fortalte en anden historie.

Spredt opmærksomhed

Nogle år senere arbejdede jeg med en dreng på omkring otte år, som ikke kunne sidde stille, selv om livet gjaldt. Han var konstant i bevægelse, pillede ved ting og kunne ikke holde opmærksomheden i timerne. Hans lærer og klassekammerater syntes, han var irriterende og forstyrrende; jeg kunne godt se, hvad de mente. Men da jeg gravede lidt dybere, fandt jeg ud af, at han var udvekslingselev og boede adskilt fra sin mor i et år for at få mulighed for en god uddannelse. Han var stadig så ung, og det var overvældende for ham at være så langt væk fra sin base derhjemme. Da jeg kendte historien bag hans opmærksomhedsproblemer, fik jeg mere medfølelse med det, han gennemlevede.

Angst

Som forælder gik jeg i fødsel med mit andet barn om morgenen den 11. september 2001. Det føltes ikke som en god dag at bringe et barn til verden, med al den alarm, der strømmede gennem mig. Min egen alarm formåede at trække fødslen ud i et par dage, men da min datter endelig kom til verden, var hendes angst til at tage og føle på. Hun havde brug for at være hos mig (inden for syns-, lugte- og berøringsafstand) hele tiden, ellers begyndte hun at hyperventilere. Sådan begyndte hendes historie.

En fælles rod

Hvad har alle disse historier til fælles? Vi må gå lidt dybere for at finde den rod, der er fælles for os alle … vores alarmsystem. Når vi kan se, hvordan alarmsystemet skal fungere, og hvad der kan ske, når vi er truet (faktisk eller forventet), og når vi ser samspillet med vores andre systemer for emotion, opmærksomhed og forsvar, træder et klarere billede frem. Det er dette klarere billede, når brikkerne falder på plads, der giver os den indsigt, vi har brug for for at handle.

Kurset Alarm Spectrum

Jeg glæder mig til at dele dette materiale, som min far, Gordon Neufeld, samlede i begyndelsen af pandemien som en arbejdsmodel for alarm. Ud over hans forelæsninger vil jeg flette mine egne historier og erfaringer ind som forælder, terapeut og underviser. Vi vil også se på teknologiens indvirkning på vores alarmsystem, især de voksende tendenser blandt vores unge med skærme og sociale medier.

Kurset normaliserer i høj grad den alarm, vi alle har, og hjælper os med at forstå, hvor vi kan komme til at sidde fast, og hvor vores forsvar kommer i spil og skaber et spektrum af alarmbaserede reaktioner – fra de relativt harmløse til de invaliderende og foruroligende. Det har været et emne, der ligger mit hjerte nært, i årtier, både personligt og fagligt, og det er fortsat relevant i den rastløse verden, vi lever i i dag.

Jeg håber, du vil være med, når vi udforsker, hvordan vi kan omsætte disse indsigter til handling som voksne med ansvar for børn – uanset om du er forælder, bedsteforælder, underviser, fagperson i et hjælpefag eller blot et menneske, der oplever alarm. Jeg ser frem til at udforske dette meget aktuelle emne med dem, der har lyst til at være med!

Redaktionel note: Hvis du er interesseret i kurset Alarm Spectrum, kan du læse mere og tilmelde dig her (på engelsk). Og om samme emne kan du læse et par af Tamaras tidligere tekster i serien »Lærdom fra gården«, der handler om alarm, alfa og alpakaer:

• Lærdom fra gården: En historie om alfa og alarm
• Lærdom fra gården: At finde hvile
• Lærdom fra gården: Et spørgsmål om instinkt
• Lessons from the Farm: Defensive Blindness (på engelsk)